Kontakt os

Opstart af vikarbureau

Årsagen bag hans/Kims valg om at starte et vikarbureau, var de erfaringer og betragtninger han havde gjort sig i sine tidligere job, som på daværende tidspunkt fra tid til anden var begyndt at benytte sig af vikarer.

Godt rustet til virksomheden

Essensen af at bruge vikarer var også noget af det, der skulle være en dyd i hans virksomhed. De medarbejdere, der skulle ud i en virksomhed som vikarer, skulle klædes ordentligt på til opgaven. Virksomheden der skulle bruge deres arbejdskraft, skulle behandle dem ordentligt og på lige fod med deres egne ansatte. Sidst men ikke mindst skulle medarbejdere afregnes til tiden og korrekt. Ordentlighed er en naturlig integreret del af værdierne hurtigt, fleksibelt og enkelt.

Sådan startede Kim Schack sit eventyr op for 20 år siden. Den 3. januar 2003, mødte hans første og på daværende tidspunkt eneste medarbejder op hos hans første kunde klokken syv om morgenen.

Læs her, hvordan vi kan hjælpe dig

Det rette medarbejdermatch

Hurtigt fandt han ud af, at han havde fat i noget rigtigt. Virksomhederne belønnede ordentlig og god arbejdskraft, med både loyalitet overfor hans lille virksomhed og endnu vigtigere, hans vikarer med en fast stilling. Nu, hvor han runder sit tyvende år, har han i samarbejde med hans dygtige konsulenter fået mere end 400 vikarer i fast arbejde. Det er Kim og hans team rigtig stolte over, og det viser at matchet var rigtigt.

Arbejdsomme vikarer

Back Up Vikar har et medarbejderteam af ordentlige og arbejdsomme vikarer. Vikarerne er i alle aldre, i alle forskellige steder i livet og med alle mulige forskellige udgangspunkter. Det er vikarbureauets fornemste opgave, at matche kunderne med de helt rette vikarer. Spørger man Kim om han altid rammer rigtigt, så er svaret nej, men han rammer rigtigt en overvejende del af tiden. Det har givet loyale kunder og gode vikarer, der også siger god for ham til deres venner og omgangskreds.

Troværdighed og ordentlighed

Det første år har ført til det næste og så videre frem til de 20 år, som rundes i år. Ifølge Kim, skyldes det ene og alene, at troværdighed og ordentlighed har været hans kendetegn hele vejen igennem. Det samme forlanger han også af sine ansatte og er samtidig forudsætningen for, at han tager en virksomhed ind og matcher med hans gode folk.

Det har hver dag givet ham stor arbejdsglæde at kunne tilbyde kvinder og mænd i alle aldre en alsidig hverdag, hvilket vikararbejdet som udgangspunkt er. Vi besøger hver eneste virksomhed, så vi ved, hvad opgaven består af, og hvordan den løses tilfredsstillende for virksomheden. På den måde er vi sikre på, at vores medarbejdere er klædt ordentligt på til den konkrete opgave.

Kerneværdierne er stadig de samme

Nu fejrer Back Up Vikar sit tyvende år og vi kan med stolthed sige, at vi har holdt fast i de værdier og det grundlag virksomheden startede ud med for 20 år siden. Kerneværdierne hurtigt, fleksibelt, enkelt og ordentlighed, er grundstenene bag Back Up Vikars succes. I dag er virksomheden landsdækkende med lokationer i Haderslev, Aarhus og København.

Alle hænder er lige vigtige

Kim og hans team vil gerne takke hver eneste af de vikarer, der har været en del af denne rejse. Det gælder alle, lige fra den studerende på universitetet som skulle tjene penge til bøgerne i sommerferien, til den unge pige, der skulle spare op til sin jordomrejse. Den ældre mand, der hellere ville arbejde som vikar end at sidde på sin A-kasse derhjemme, til den erfarne kvinde, som altid havde stået i køkkenet, men som nu ville prøve noget andet. Alle som én har med lige dele empati, arbejdsomhed og med nøgleord som pligtopfyldenhed og ansvarsbevidsthed, løst de enkelte opgaver til perfektion.

Virksomheder med blik for medarbejderne

Kim og hans team sender også en stor tak, til de gode virksomheder, der hver og én har taget ansvar for den enkelte vikar fra det øjeblik, hun eller han trådte ind ad døren, og med blik for den enkelte medarbejder har rost, hjulpet og i mere end 400 tilfælde fastansat den kvalitet, der blev vist i arbejdet. Kim og teamet bag Back Up Vikar er meget stolte over at være jeres samarbejdspartner. Hver dag viser vi sammen, at ethvert sæt hænder på en arbejdsplads er vigtig og har værdi.

Spørger man Kim om der er noget han fortryder her efter 20 år, så får man svaret: ”Ja, at jeg ikke startede op noget før”.

Til sidst vil vi takke jer for jeres interesse i os og ser frem til et godt samarbejde mange år frem.

Vil du være vikar?

Læs mere her